CVR-opslag og validering i WordPress

En B2B-kunde taster sit CVR-nummer i din checkout eller på din kontaktformular. Han taster forkert, eller skriver firmanavnet på tre måder. Med CVR Intel valideres nummeret op mod CVR-registret, mens han skriver, og firmanavn og adresse udfyldes automatisk.

Rigtige firmadata, uden manuel indtastning

200 gratis opslag om måneden. Ingen kode, ingen licens.

Autoudfyldning i WooCommerce checkout

Plugin’et lægger et CVR-felt ind lige under firmanavn i checkout. Kunden taster otte cifre, og firmanavn, adresse, postnummer og by hentes fra CVR-registret. Har kunden allerede skrevet noget i felterne, spørger plugin’et først, om det må overskrives.

Du bestemmer, hvad der skal stoppe en ordre Som standard går alt igennem, og feltet er en hjælp, ikke en spærring. Vil du hellere være striks, kan du slå tre ting til hver for sig: CVR-nummer påkrævet, bloker ugyldige numre, bloker ophørte selskaber. Et forkert antal cifre afvises altid.

Gemt på ordren, synligt i admin CVR-nummer, firmanavn, adresse, status og selskabsform gemmes på ordren og vises både under faktureringsadressen og i en boks på ordresiden. Data ligger HPOS-kompatibelt, så det virker med WooCommerces nye ordrelager.

CVR-validering i dine formularer

Du behøver ikke et særligt felt. Opret et almindeligt tekstfelt i den formular-builder, du allerede bruger, kald det “cvr” eller giv det klassen cvr-intel-validate, og plugin’et overtager det: nummeret slås op, mens der skrives, og du kan lade svaret udfylde firmanavn, adresse, postnummer, by og branche i de øvrige felter.

Fordi genkendelsen sker på selve feltet og ikke på formular-plugin’et, virker det med stort set enhver builder. Gravity Forms, Contact Form 7, WPForms og Elementor Forms har derudover fuld understøttelse af flersidede formularer og AJAX-indsendelse, så feltet genkendes igen, når formularen genindlæses, og indsendelsen kan afvises ved ugyldigt nummer.

Det betyder, at virksomheden er identificeret allerede ved henvendelsen. I stedet for “Peter fra et byggefirma” får du CVR-nummer, selskabsform, branche og status ind sammen med beskeden, og B2B sorterer sig selv fra B2C.

Validér en hel liste CVR-numre på én gang

Indsæt en liste med CVR-numre, eller upload en CSV og vælg kolonnen. Plugin’et kører listen igennem mod CVR-registret og viser firmanavn, adresse, branche og status for hver række — og markerer, hvilke numre der er ugyldige, og hvilke selskaber der er ophørt. Resultatet kan hentes som CSV.

Det er sjældent behageligt at køre første gang. De fleste finder kunder, de stadig fakturerer, som ikke længere eksisterer. Til gengæld er det den hurtigste måde at rydde op i et kartotek, der har fået lov at vokse i årevis.

Vil du undgå at skulle gøre det igen, kan du sætte de samme virksomheder under løbende overvågning på cvrintel.dk og få besked, når status ændrer sig, i stedet for at opdage det ved næste kørsel.

Firmakort og søgning på dine egne sider

To shortcodes følger med. ‘cvr_intel_company_card cvr=”nummer”‘ viser et færdigt firmakort med stamdata på en hvilken som helst side eller i et indlæg. ‘cvr_intel_search’ giver dine besøgende en søgeboks, hvor de selv kan slå danske virksomheder op.

Det er brugbart, hvis du driver en portal, en brancheforening eller en side med virksomhedsprofiler — og det er samtidig indhold, søgemaskinerne kan indeksere.

Fra installation til første
opslag på to minutter

Tre trin. Ingen udvikler, ingen kode.

1

Installer plugin'et

Find pluginet på din konto når du logger ind. Under “Integrationer” finder du zip filen. Kræver minimum WordPress 6.9 og PHP 8.0.

2

Forbind til din konto

Opret en gratis konto på cvrintel.dk og din API nøgle indsættes automatisk. Du har 200 gratis opslag om måneden.

3

Vælg hvor det skal virke

CVR-feltet i checkout er slået til med det samme. Til formularer opretter du et tekstfelt med klassen cvr-intel-validate. Færdig.

Kom i gang gratis

Installer plugin'et, opret en gratis konto og validér dit første CVR-nummer i din egen checkout i dag.

Ofte stillede
spørgsmål

Det validerer CVR-numre i realtid mod det danske CVR-register og udfylder firmanavn, adresse, postnummer og by automatisk — i WooCommerce checkout og i de formularer, du allerede bruger. Du kan også validere en hel liste CVR-numre på én gang og vise firmakort på dine sider med en shortcode.

Ja. Plugin’et er gratis, og din konto giver 200 opslag om måneden. Har du mere trafik, opgraderer du kontoen — planer fra 199 kr./md. uden binding. Der er ingen licensnøgle og ingen låste funktioner i selve plugin’et.

Nej. Svar caches lokalt i 24 timer som standard (kan sættes fra 1 til 168 timer), og et cachet opslag rammer aldrig API’et og tæller ikke med.

I checkout sker der ingenting synligt for kunden — købet går igennem som normalt, og feltet holder blot op med at slå op. Det samme gælder, hvis API’et er nede. I formularer og søgewidgets vises en besked om, at kvoten er brugt. Du får en advarsel i administrationen, når du har brugt 80 % af måneden.

Gravity Forms, Contact Form 7, WPForms og Elementor Forms har fuld understøttelse, inklusive flersidede formularer og AJAX-indsendelse. Derudover virker valideringen i praksis med enhver builder, hvor du kan give feltet klassen cvr-intel-validate eller et navn, der indeholder “cvr”.

CVR-feltet tilføjes i den klassiske WooCommerce-checkout. Bruger du den blokbaserede checkout, understøttes feltet endnu ikke automatisk. Vi arbejder på det.

Ja. Formular-validering, bulk-validering og shortcodes virker på et almindeligt WordPress-site. WooCommerce-delen aktiveres kun, hvis WooCommerce er installeret.

Kun hvis du vil. Som standard er valideringen en hjælp, ikke en spærring. Du kan slå tre ting til hver for sig: CVR påkrævet, bloker ugyldige numre og bloker ophørte selskaber.

Direkte fra Erhvervsstyrelsens officielle CVR-register via CVR Intels API.

Kun selve CVR-nummeret, sammen med dit sites adresse og plugin’ets versionsnummer, så forbruget kan knyttes til din konto. Der sendes ikke IP-adresser, cookies, brugerkonti eller formularindhold. Svar caches lokalt i op til 24 timer, og CVR-numre på WooCommerce-ordrer gemmes på ordren som en del af dine regnskabsdata.

Plugin’et validerer og udfylder dér, hvor kunden står. Platformen er til research og opfølgning: fem års regnskaber, AI-analyse, sammenligning, Lead Finder og løbende overvågning af de kunder, du allerede har.

Prøv CVR Intel gratis

Opret gratis konto og få adgang til features :

✓ 50 virksomheder at researche
✓ 20 AI analyser af virksomheder
✓ 20 sammenligninger
✓ 5 overvågninger
✓ Lead Finder med 1 lead liste
✓ 50 stk. enheder til eksport

"*" indikerer påkrævede felter

Samtykke*