Alt du behøver at vide om en virksomhed – på ét sted

Slå en virksomhed op og få det fulde overblik: Stamdata, 5 års regnskaber, nøgletal og AI-analyse der opsummerer situationen.

Hvad er virksomhedsindsigt

Virksomhedsindsigt er CVR Intels kernefunktion. Slå en vilkårlig dansk virksomhed op på CVR-nummer eller navn, og få et komplet overblik samlet på én skærm: stamdata, kontaktoplysninger, regnskaber med 5 års historik, beregnede nøgletal, ledelse og en AI-analyse.

Det er alt den information du normalt ville bruge 15-20 minutter på at samle, PDF-regnskaber og manuelle beregninger – samlet på ét sted og klar på under et minut.

Hvad får du når du slår en virksomhed op?

Stamdata

Det grundlæggende om virksomheden: CVR-nummer, virksomhedsnavn, adresse, postnummer, by, kommune, region, branchekode, branchenavn, virksomhedsform (ApS, A/S, IVS, K/S, ENK osv.), stiftelsesdato, status (aktiv, ophørt, under konkurs, under tvangsopløsning), antal ansatte og årsværk. Alt hentes direkte fra CVR-registret og opdateres dagligt.

Kontaktoplysninger

Telefon, email og hjemmeside når virksomheden har registreret det og ikke er reklamebeskyttet. CVR Intel viser også om virksomheden er reklamebeskyttet, så du ved om du må kontakte dem i markedsføringsøjemed.

Regnskaber med 5 års historik

Omsætning, bruttofortjeneste, resultat før skat, årets resultat, egenkapital, aktiver, passiver og antal ansatte – vist for op til 5 regnskabsår. Alle tal er udtrukket automatisk fra de officielle XBRL-regnskaber og visualiseret i grafer så du kan se udviklingen med det samme. Ingen PDF’er du selv skal åbne og tolke.

Beregnede nøgletal

CVR Intel beregner automatisk de vigtigste nøgletal baseret på regnskabsdata: soliditetsgrad (hvor selvfinansieret er virksomheden?), likviditetsgrad (kan de betale deres regninger?), afkastningsgrad (hvor effektivt bruger de deres aktiver?) og overskudsgrad (hvor meget af omsætningen ender som overskud?). Nøgletallene vises med 5 års historik så du kan se om tendensen er positiv eller negativ.

Produktionsenheder

Hvis virksomheden har flere fysiske lokationer (butikker, kontorer, lagre, filialer), vises de med P-nummer, adresse, branchekode og antal ansatte per lokation. Så du kan se hvor virksomheden faktisk opererer – ikke bare deres juridiske adresse.

Avancerede filtre

Når du søger efter virksomheder kan du filtrere på en række parametre: branche, virksomhedsform, status, antal ansatte, geografi, kontaktinfo tilgængelig, reklamebeskyttelse og mere. Det gør det nemt at finde præcis den type virksomhed du leder efter.

Hvornår bruger
du virksomhedsindsigt

Før et salgsmøde
Du har et møde med en potentiel kunde i morgen. I stedet for at google dem og håbe på at finde noget brugbart, slår du op på CVR Intel. På 30 sekunder ved du: de har 24 ansatte, 18 mio. i omsætning, 12% vækst, solid egenkapital. Du kan forberede din pitch på et helt andet grundlag end hvis du bare kendte deres navn.

Kvalificering af leads
Du har fået en liste med 50 leads. Men hvem er værd at ringe til? Slå dem op én efter én og brug regnskaber og AI-analyse til at prioritere. På 20 minutter har du prioriteret hele listen.

Due diligence på samarbejdspartnere
Før du skriver under på en aftale med en ny leverandør eller partner, tjekker du deres økonomi. Har de råd til at levere? Er de stabile over tid? CVR Intel giver dig svarene på minutter.

Konkurrentanalyse
Slå dine konkurrenter op og se deres omsætning, vækst, antal ansatte og nøgletal. Sammenlign med din egen virksomhed. Hvem vokser hurtigere? Hvem er mest profitable? Hvem ansætter? Brug indsigten til at skærpe din strategi.

Investering og porteføljeanalyse
Analyser potentielle investeringer med 5 års regnskabshistorik. Se væksttrends, rentabilitet og soliditet. Brug AI-analysen som et hurtigt førstefilter før du går dybere. Overvåg eksisterende porteføljevirksomheder og få besked når der sker ændringer.

Hvem bruger
CVR Intel?

CVR Intel er bygget til alle der arbejder med danske virksomheder og har brug for hurtig, pålidelig indsigt. Her er de mest typiske brugertyper:

Sælgere og salgsteams

Find virksomheder der matcher din ideelle kundeprofil med Lead Finder. Filtrér bl.a. på branche, størrelse m.m. Få en liste med kvalificerede leads på minutter i stedet for dage. Se regnskaber og væksttal før du ringer, så du kan personliggøre din pitch og stille de rigtige spørgsmål fra første kontakt. Sæt overvågning op på dine vigtigste leads.

Bureauer og konsulenter

Research potentielle kunder før du pitcher. Se deres omsætning, resultat, antal ansatte og væksthistorik – så du kan tale deres sprog fra første møde. Brug brancheindsigt til at forstå det marked din kunde opererer i, og sammenlign dem med deres konkurrenter. Det gør din rådgivning mere relevant og din pitch mere overbevisende.

Investorer og kapitalfonde

Analyser potentielle investeringers økonomi med 5 års regnskabshistorik og AI-drevet vurdering. Sammenlign porteføljevirksomheder side om side på nøgletal som soliditetsgrad, afkastningsgrad og vækst. Overvåg din porteføljes virksomheder og få automatisk besked ved vigtige ændringer som nyt regnskab, ejerændring eller statusændring.

Udviklere og techteams

Integrér CVR-data direkte i jeres systemer via REST API. Validering af CVR-numre, autofill af virksomhedsdata i formularer, berigelse af CRM-data med regnskabstal – eller byg jeres egne systemer med realtidsdata fra os. 200 gratis API-kald per måned så I kan teste før I beslutter jer for at købe vores abonnement.

Kom i gang gratis

Du kan oprette en gratis konto på CVR Intel og begynde at bruge CVR Intel. Ingen kreditkort påkrævet.

Prøv CVR Intel gratis

Opret gratis konto og få adgang til features :

✓ 50 virksomheder at researche
✓ 20 AI analyser af virksomheder
✓ 20 sammenligninger
✓ 5 overvågninger
✓ Lead Finder med 1 lead liste
✓ 50 stk. enheder til eksport

"*" indikerer påkrævede felter

Samtykke*